Togkatastrofen på Storebæltsbroen

Der er sikkert mange, der som jeg, ikke kan forstå, at der ikke kan placeres et ansvar for katastrofen. Katastrofen er endt med at blive karakteriseret som et hændeligt uheld!

Lad os lige se på det juridiske grundlag, og herefter på rimeligheden af resultatet.

I juraen tager man udgangspunkt i handlingsmønstret for en tænkt person, som man kalder ”bonus pater”.

Hvis en skadevolder handler mere skødesløst og uhensigtsmæssigt en ”bonus pater”, vil skadevolder pådrage sig erstatningsansvar. Hvis skadevolder handler som ”bonus pater”, vil skaden blive karakteriseret som et hændeligt uheld, og skadevolder ifalder ikke erstatningsansvar.

Der er en lang række tekniske krav til det materiel, en opratør inden for jernbane drift, skal overholde. Disse tekniske krav omfatter såvel materiellets tekniske konstruktion og den løbende, skemalagte procedure for vedligeholdelse samt dokumentation af disse forhold.

Det fremgår meget tydeligt af de oplysninger der er offentliggjort, af der var tale om alvorlige og gentagende svigt i materiellet, samt at stort set alle medarbejdere ”på gulvet” var vidende om disse forhold. Det kom også frem, at personer fra operatørens egen virksomhed var vidende om forholdene.

Det kan, teoretisk godt tænkes, at informationerne om systematisk svigt i materiellet med god, læs ond, vilje kan siges ikke at være kommet videre til ledelsen hos operatøren. Operatørens handling, eller mangel på samme, bliver derfor karakteriseret som identisk med det reaktionsmønster en ”bonus pater” ville have udvist. Her hører al fornuft op. Hvordan kan en ledelse, i operatørens virksomhed, få prædikater hensigtsmæssig ageren, når ledelsen er fuldstændíg uvidende om hvilke ulovligheder der foregår længere nede i organisationen. Der er overhovedet ingen informationskanaler eller kommandoveje der fungerer. Det er iøjenfaldende, at der hersker en syg kultur i virksomheden. En kultur der bygger på frygt og straf. Intet så moderne som engagement, opkvalificering, uddeligering og motivation. Men det er jo også helt ”nye” begreber.